hudpleje ABC

Hormoner og uens hudfarve

Melasma er hormonrelateret hyperpigmentering forårsaget af en øget hormonstimulering. Det opleves oftest af kvinder, der er gravide (kaldes derfor også graviditetsmasken) eller kvinder, der tager p-piller, men kan også forårsages af kosmetik eller medicin.

Melasma forekommer hovedsageligt i midten af ansigtet: Hagen, overlæben, kinderne, næsen, panden og eventuelt kæbelinjen.

Studier viser, at op til 75% af alle gravide kvinder udvikler melasma under graviditeten, og 33% af kvinder der tager p-piller viser ligeledes symptomer på melasma. Når de hormonelle svingninger aftager i slutningen af graviditeten eller kvinden stopper med at tage p-piller, forsvinder hyperpigmenteringen ofte.

Det er meget vigtigt, at du taler med en professionel kosmetolog, især hvis du er gravid, inden du begynder at behandle hyperpigmentering.