hudpleje ABC

hvad er en solskoldning

Har du nogensinde været solskoldet? Det har de fleste af os vist desværre! Ja, vi ved det er noget skidt, og vi sparker os selv bagi for det, når vi ømmer os, når vi tager tøj på ovenpå en solskoldning. Men måske ville vi ikke tage så let på det, hvis vi fuldstændigt forstår, hvad der sker i vores hud, når vi nonchalante ligger os i solen og lige tager 10 minutter mere…

En solskoldning er hudens svar på ekstrem ultraviolet (UV) eksponering og er tegn på svære skader. Ved blot 10 minutters intens UV-eksponering går huden i forsvarsstilling mod denne fjende. De første tegn på skader er rødme. Det er kroppens inflammatoriske respons i situationer, hvor der er behov for genopbygning og skyldes udvidede blodkar. Huden begynder herefter at miste fugt, hvilket fremstår som en fornemmelse af stram hud. Langsomt bliver hudcellerne tykkere, og melaninpigmentet bliver dannet (den brune farve) i et forsøg på at forhindre UV-strålerne i at trænge gennem huden til de dybere lag, hvor de beskadiger cellernes DNA.
Når huden udsættes for store mængder sollys, kan det resultere i hypo- eller hyperpigmentering, der viser sig som uregelmæssige lyse eller mørke pletter. Kroppen er enestående til at klare små skader, men hvis den udsættes for mere lys end den kan klare at reparere, kan det have mere alvorlige konsekvenser. Hvis DNA beskadiges og reparationsprocessen er hæmmet, kan der opstå hudkræft.

Hvorfor skaller huden?
Afskalning efter en solskoldning er din krops måde til at komme af med de beskadigede celler, som ellers risikerer at ”miste kontrollen” og blive cancerøse. Alle beskadigede celler bliver af cellernes egne reparationsmekanismer instrueret til ” at begå selvmord” pga. disse skader. Dette ”masseselvmord” blandt cellerne betyder, at hele lag af ødelagt hud skaller af for at blive erstattet af andre celler nedenunder.

Jeg er blevet solskoldet, hvad gør jeg nu?
For det første skal du gøre noget ved årsagen til dit problem: gå øjeblikkeligt væk fra solen. Drik rigeligt med vand, da du kan være dehydreret. Hvis huden har mange blærer, kan du evt. søge hjælpe hos lægen. Ellers er det vigtigt at få inflammationen til at falde ned og forsøge at mindske skaderne i de dybere lag af huden.

Tag et koldt bad (uden at bruge plejeprodukter) og dup huden tør. Undgå fedtede cremer, som forhindrer huden i at køle ned og dermed risikerer at forværre situationen. Påfør hellere rigeligt lindrende aftersun gele på de røde områder og hold dig væk fra sol og varme. Gå efter ingredienser som kløver, lakrids, lavendel, agurk og yucca, som mindsker irritation, smerte og rødme. Du kan også med fordel bruge produkter med den utrolige ingrediens japansk el, der øger reparationen af UV-skabte DNA skader i huden. Kombiner dette med ingredienser som alger og hyaluronsyre for at genfugte huden, så er du godt på vej mod en beroliget hud.

Men nej! Det er alligevel ikke ok at gå ud i solen næste dag for at få endnu et skud! Husk din hud forsøger stadig at hele og skal ikke udsættes for direkte sollys i nogen dage endnu. Du må ikke glemme, at huden har en rigtig god hukommelse og selv med et rigtig godt aftersun produkt, kan der være sket uigenkaldelige skader i huden i form af for tidlig ældning og hudkræft, som først viser sig senere. Overvej det en ekstra gang næste gang du beslutter dig for ”bare lige ti minutter mere”: dit immunforsvar lytter med!

>> Køb vandfast solcreme med høj faktor her