Uens hudfarve

- Hvad er hyperpigmentering?
Hyperpigmentering er resultatet af en overproduktion af melanin. Melanin er det stof, der giver din hud og dit hår farve, og som blandt andet hjælper med at beskytte huden mod det skadelige UV-lys samt absorberer farven fra solen. En overproduktion af melanin medfører imidlertidig en plettet og uens hudfarve og er stimuleret af overdreven soleksponering, hormoner eller arvæv.

- Soleksponering: Når huden gentagne gange udsættes for UV-lys, opstår der solskader i huden i form af brune pletter. De brune pletter skyldes, at der sker en overproduktion af melanin for at beskytte huden mod UV-lys.

- Hormoner: Melasma er hormonrelateret hyperpigmentering forårsaget af en øget hormonstimulering. Det opleves oftest af kvinder, der er gravide (kaldes også graviditetsmasken) eller tager p-piller, men kan også være en reaktion på kosmetik eller medicin.

- Postinflammatorisk hyperpigmentering: Postinflammatorisk hyperpigmentering viser sig ved en mørkfarvning af huden som et resultat af acne ar eller skader i huden forårsaget af en betændelsestilstand. De celler, der er associeret med melaninproduktionen, er tæt forbundne medimmunsystemets celler - det vil sige, at du ikke kan stimulere den ene type celler uden også at stimulere den anden.

- Hvad er hydroquinon?
Hydroquinon er i mange år blevet brugt i produkter udviklet til at lysne huden. Men selvom hydroquinon er en populær ingrediens, er der stadig en del tvivl omkring ingrediensens sikkerhed. Det anslås, at en tredjedel af befolkningen er allergisk over for hydroquinon, og huden kan blive lysfølsom ved vedvarende brug, hvilket forårsager en mørkfarvning af huden. Derudover har forskellige organisationer mistanke om, at hydroquinon er hormonforstyrrende og kan fremkalde kræft.

Siden 2001 har hydroquinon været forbudt i denne type af produkter inden for EU (mst.dk)

- Hvorfor er det vigtigt at bruge solbeskyttelse i forbindelse med behandling af hyperpigmentering?
Når et hyperpigmenteret område bliver udsat for UV-lys, øges melaninproduktionen på celleniveau, hvilket er med til at gøre huden mørkere. Paradoksalt set sker melaninproduktionen, som gør huden mørkere, fordi huden prøver at beskytte sig selv mod UV-lys.

Selv det bedste lysnende hudplejesystem vil blive modarbejdet af en minimal eksponering for dagslys. Det er derfor vigtigt at bruge SPF hver dag for at beskytte huden mod UV-lys og dermed kontrollere melaninproduktionen på celleniveau.

- Jeg behandler min hyperpigmentering, men den forsvinder ikke. Hvorfor?
Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke findes nogen smutvej til at fjerne hyperpigmentering. Når du kombinerer dit hjemmeplejeprogram med professionelle behandlinger kan det fremskynde processen.

Det kan tage op til 50 dage før din eksisterende hyperpigmentering ikke længere er synlig, selv når huden bliver behandlet aktivt. Det er fordi hyperpigmentering sker på celleniveau, hvilket betyder, at hyperpigmentering skal kontrolleres, før det kan mindskes.

Hvis pigmentet ligger dybt i huden, kan det være meget svært at behandle. Du kan derfor være nødsaget til at tage kontakt til din læge for en mere indgribende behandling.

Det er muligt at fremskynde resultaterne. Tal med din professionelle kosmetolog om at kombinere dit hjemmeplejeprogram med en række lysnende behandlinger, der giver resultater i løbet af 30 dage.


Ønsker du at vide mere om uens hudfarve, kan du spørge din kosmetolog.
 


Send adgangskode!

Indtast mailadresse herunder for at få tilsendt din adgangskode.

Indtast venligst e-mailadresse.