Hvad er forskellen på en lukket og en åben comedon (hudorm)?
Åbne og lukkede comedoner anses for at være ikke-betændte læsioner i huden, når man taler om de forskellige stadier af urenheder.
En åben comedon (hudorm)er en tilstoppet pore, der indeholder talg og døde hudceller. Hudorme er ikke tegn på, at din hud er beskidt eller uafrenset. Hudorme er tilstoppede porer, der har en åbning ved hudens overflade og dermed udsættes for luft. Det medfører en iltning, der får dem til at skifte farve (ligesom et æble der bliver brunt, når det er bidt af eller skåret i).
En lukket comedon har ingen eller megen lidt kontakt med luft. Det betyder, at talg og døde hudceller nede i poren ikke bliver iltet og skifter farve men forbliver hvid.
Hjælper sol og solarium med at rense min fedtede hud og fjerne bumser?
Nej, nej og atter nej - sol og solarium er aldrig godt for huden!
Når du tager sol med det formål at fjerne urenheder og bumser, kan du forværre urenhederne og øge din risiko for permanent ardannelse og hyperpigmentering (brune pletter). Urenheder og bumser forsvinder måske for en kort stund, men der dannes flere celler i din hud, når den udsættes for UVA-lys, hvilket er med til at tilstoppe porerne yderligere.
Vil du vide mere om fedtet hud og acne, kan du spørge din kosmetolog.