Fri fragt ved køb over 499 kr | Gaver når du shopper | dag-til-dag levering

Hvad er acne?

Hvad er acne, og hvordan ved jeg om jeg har det?

Acne er en genetisk sygdom der påvirker huden med en række tilbagevendende, inficerede urenheder. Almindelige acneudbrud omfatter hudorme, milier, bumser og cyster. Hvis du oplever vedvarende udbrud bør du søge hjælp hos en professionel kosmetolog som kan henvise dig til en læge, hvis tilstanden er alvorlig. Men med de talrige fremskridt indenfor hudepleje bekæmper flere og flere deres acne med regelmæssige ansigtsbehandlinger og supplerende hudpleje. Dermalogicas active clearing er udviklet af The International Dermal Institute og er den mest omfattende produkt- og behandlingsserie til behandling og forebyggelse af acne.

Hvad kan jeg selv gøre mod mine udbrud?

God hudpleje og hygiejne er nødvendig for at fjerne overskydende talg og bakterier der stimulerer acne. Dermalogicas produkter er ikke-fedtende og fuldstændigt vandopløselige hvilket gør dem ideelle til acnehud. Følg altid et plejeprogram med grundig afrensning med lunkent (ikke varmt) vand, efterfulgt af toner og oliefri creme så som Active Moist eller Oil Free Matte SPF30, da huden ofte bliver dehydreret. Peeling af huden med Rapid Reveal Peel kickstarter cellefornyelsen, så du får en glattere og mere strålende hud. AGE bright clearing serum hjælper også med at lysner, renser og hjælper til at forebygge udbrud, samtidig med at den reducerer synlig ældning af huden ved at ensarte uens hudtone opstået af tidligere udbrud. Ved et udbrud spot behandler Spot Fader uovertruffent uden at udtørre eller irritere huden. Med fordel kan Retinol clearing oil bruges om natten, hvor salicylsyre reducerer udbrud og renser huden alt i mens Retinol (A-vitamin) hjælper til at øge hudens modstandskraft og reducerer fine linjer, rynker og pigmentering.

Hvorfor får nogle mennesker uren hud i 30-40-års alderen?

Stress og hormonelle ændringer er hovedårsagen til acne efter puberteten. Undersøgelser viser at 40 - 50% af voksne (især kvinder) mellem 25 - 40 år får diagnosticeret en mild grad af acne. Udover forskellige ændringer i livsstilen, inklusiv reduktion af stressniveauet og forbedret kost, er der flere produkter på markedet som er udviklede til disse problemer. Active Clearing serien består af rensende produkter - et opfriskende renseprodukt, fugtcreme, maske og specialprodukter - udviklet til at kontrollere talg og forhindre urenheder og acne.

Er der nogle produkter eller fødevarer, der kan forårsage udbrud?

Undersøgelser udført af The International Dermal Institute afslører at flere faktorer kan gøre huden mere tilbøjelig til at få acneudbrud. Mennesker, der er disponerede for udbrud, bør kun bruge produkter som ikke tilstopper huden. Mange hudplejeprodukter indeholder ingredienser så som lanolin, kunstige duft- og farvestoffer, S.D. alkohol eller mineralsk olie, som kan tilstoppe og irritere huden.
Derudover kan ændringer i livsstilen forbedre din huds tilstand. Prøv at reducere stress, drik rigeligt vand og begræns koffein og cigaretter, da det stimulerer binyrerne til at skabe ravage i hudens naturlige processer. Endvidere bør mennesker, der er følsomme overfor jod, undgå at spise fødevarer med et højt jodindhold af jod såsom skaldyr eller salt tilsat jod, da det kan medføre inflammationer og urenheder.

Hvad er forskellen mellem acne vulgaris og acne rosacea?

Acne vulgaris er en mere almindelig form for acne og opstår pga. tilstopning og inflammation i hudens talg- og hårfollikler. Acne rosacea rammer derimod primært voksne mennesker og opstår fordi ansigtets blodkar bliver inflammerede og hæver. Huden kan blive permanent rød, og huden på næsen kan hæve. Acne rosacea kan ligesom acne vulgaris behandles. Tal med din kosmetolog for at få anbefalet den rette behandling.

Hvorfor får jeg urenheder og bumser?

Urenheder og bumser opstår af flere grunde. Stress, talg, hudceller, bakterier, hormonelle svingninger og dine gener er alle faktorer, der kan medvirke til urenheder og bumser.
Sammen med din professionelle kosmetolog kan du arbejde på at kontrollere de faktorer, der medvirker til bumser og urenheder. Gennem en Face Mapping® hudanalyse, professionel behandling og vejledning kan din professionelle kosmetolog hjælpe dig med at regulere talgproduktionen, øge afstødningen af hudceller for at forhindre tilstopning af dine porer, dræbe acnebakterier. reducere stress og lindre inflammation (betændelse) forbundet med urenheder.

Kan tandpaste virkelig udtørre mine urenheder og bumser?

Nej nærmest modsat.
Nye undersøgelser viser fatisk, at tandpasta kan stimulere urenheder og bumser på hagen og omkring munden. Ifølge lægen kan tandpasta med kraftig smag og med et højt indhold af fluor fremkalde urenheder og bumser.

Jeg har fedtet hud - hvorfor skal jeg bruge fugtcreme?

Fugtcremer er vigtige i ethvert hudplejeprogram uanset hudtilstand.

Fedtet hud kan være dehydreret og have behov for fugt fra en fugtcreme. Dehydrering skyldes mangel på fugt i huden og ikke mangel på fedtstof. Talgkirtlernes aktivitet kan stadig være normal i en dehydreret hud, og ofte kan dehydrering i en fedtet hud endda medføre en øget produktion af talg. Når du holder din hud fugtet med en oliefri fugtcreme, kan du nemmere kontrollere overaktive talgkirtler.

Jeg har en bums og vil have den til at forsvinde NU - hvad kan jeg gøre?

Bumser og urenheder har det med at dukke op på de mest ubelejlige tidspunkter.

Hvis du har mulighed for det, så lav hurtigst muligt en aftale med din kosmetolog, der kan undersøge, om dine urenheder er hudorme, som kan udrenses ved hjælp af en kort behandling. Har du andre typer urenheder, kan din kosmetolog behandle dem med forskellige behandlingsapparater.

Har du ikke mulighed for at få en aftale med din kosmetolog, kan du behandle urenheden med et topisk produkt som Spot Fader, der indeholder bakteriedræbende kolloid sølv.

Hvad er forskellen på en lukket og en åben comedon (hudorm)?

Åbne og lukkede comedoner anses for at være ikke-betændte læsioner i huden, når man taler om de forskellige stadier af urenheder.

En åben comedon (hudorm)er en tilstoppet pore, der indeholder talg og døde hudceller. Hudorme er ikke tegn på, at din hud er beskidt eller uafrenset. Hudorme er tilstoppede porer, der har en åbning ved hudens overflade og dermed udsættes for luft. Det medfører en iltning, der får dem til at skifte farve (ligesom et æble der bliver brunt, når det er bidt af eller skåret i).

En lukket comedon har ingen eller megen lidt kontakt med luft. Det betyder, at talg og døde hudceller nede i poren ikke bliver iltet og skifter farve men forbliver hvid.

Hjælper sol og solarium med at rense min fedtede hud og fjerne bumser?

Nej, nej og atter nej - sol og solarium er aldrig godt for huden!

Når du tager sol med det formål at fjerne urenheder og bumser, kan du forværre urenhederne og øge din risiko for permanent ardannelse og hyperpigmentering (brune pletter). Urenheder og bumser forsvinder måske for en kort stund, men der dannes flere celler i din hud, når den udsættes for UVA-lys, hvilket er med til at tilstoppe porerne yderligere.


Vil du vide mere om fedtet hud og acne, kan du spørge din kosmetolog.

Relaterede artikler