Totalt afslappende og som at vugge rundt på en lille sky

Yvonn anmelder ProSkin 60 behandlingen.

På en kedelig regnfuld og travl mandag havde jeg booket tid til en Proskin 60 behandling på Hudplejeinstituttet i Aarhus. Blev modtaget i butikken af en veloplagt og smilende dame, som hurtigt viste mig op i lokalerne ovenpå, hvor jeg kunne tage plads i bløde sofaer, få et glas koldt vand eller kigge rundt på udstillingen af alle produkterne.

Hurtigt kom Mette, som skulle stå for min behandling og anviste mig at tage smykker og t-shirt af og tage plads i en dejlig, behagelig stol. Mette pakkede mig inde i varme håndklæder og vaskede mine hænder og fødder - aldrig har jeg slappet af så hurtigt, virkelig go‘ start.

Mette startede med en hudanalyse - tjek af linjer, tilstoppede porrer, pigmentforandringer mm.

Jeg kom med at ønske om at få hjælp til at få en gennemfugtet hud og hjælp til at minimere linjer i ansigtet. Mette kunne oveni det tilføje, at jeg har flere pigmentforandringer, samt sart hud i pande og omkring øjnene, som jeg ikke selv havde været bevidst om. Virkelig fedt med professionel respons på egne ønsker.

Efter dejlig rens, peeling og maske, hvor Mette forklarede, hvordan produkterne føltes på huden og var meget generøs med dem, var det tid til massage, hmmmmm.

Det-var-SÅ-skønt😊

Totalt afslappende og som at vugge rundt på en lille sky.

Efter en times total forkælelse, som gik alt for hurtig, var det tid til en snak om, hvilke produkter Mette kunne anbefale til min hud.

Mette havde lavet en Skin fitness plan med anbefalingerne, hvilket virkelig er genialt, for havde jeg bare fået det forklaret/vist i udstillingen, havde jeg ikke kunnet huske det, så afslappet var jeg.

Jeg sidder nu her 3 timer efter behandlingen og er SÅ glad og positiv over resultatet. Jeg ønskede mig bl.a en gennemfugtet hud og den føltes stadig lækker smidig, elastisk, gennemfugtet.

Jeg har de seneste 3-4 år købt og brugt forskellige olier, sera, cremer mm til min 55 årlige hud og jeg har mange forskellige produkter på toilethylden hjemme, købt på anbefaling, noget jeg har læst mig til, noget jeg er blevet givet, altså ikke specielt målrettet min hud. Nu skal der ryddes op, måske smides ud og så skal jeg igang med Mettes produktanbefalinger. Jeg bruger gerne penge på hudpleje, og med den fornemmelse af behandlingen jeg har indtil nu, så agter jeg at fortsætte med Mettes anbefalinger - det kan kun blive godt.

Proskin 60 behandlingen er 1 times total afslapning og velvære, som jeg helt sikkert vil anbefale, når snakken falder på hudpleje i venindegruppen. Professionelt personale, skønne effektive produkter og en dejlig atmosfære.

Tusind tak til Hudplejeinstituttet i Aarhus og til Mette for en times forkælelse.

Vh Yvonn Nielsen

Relaterede artikler